Er der andre, der faktisk ….. trives i hamsterhjulet? 😬😅
Jeg synes tit, man hører om hvor forfærdeligt hamsterhjulet er, og hvor gerne folk vil ud af det.
Men er det upopulært at indrømme, at man faktisk godt kan lide det? Jeg kan egentlig godt lide hverdagen, rutinerne og det at have et arbejde og noget at stå op til.
Please, lad være med at downvote mig 🫶

Kære brevkasse.

Jeg har et skide svært samarbejde med min datters far -
Vi startede med 7/7 - og da jeg blev meget syg (stress) tilbød far at han kunne have hende mere over sommeren,(10/4) og det sagde jeg ja til.

Da jeg fik det bedre efter et halvt års tids bad jeg om at få mere tid igen - og det nægtede han.. og nu sidder jeg i saksen med “det gik du med til, så sådan er aftalen”.

Det er nu halvandet år senere.

Vi har en samværssag i familieretten.

Nu til det nuværende problem.
Alle juleferierne heroptil har jeg haft vores datter både jul og nytår (og en hel uge) da min eks ikke er den store holiday person og hans familie bor i et andet land.

Men nu har han en ny kæreste og hun har et barn - og nu vil han gerne have både jul og nytår. Og jeg får kun de 4 dage som ellers.

Jeg har hele tiden sagt at jeg har det fint med at have enten jul ELLER nytår samt den uge jeg plejer at have.

Far holder på, at det stadig er 10/4 skema. Han kan ikke nægte mig nytår, da det normalt ville falde i mit normale skema…

Men standarden hvert år siden vi gik fra hinanden har været en uge i juleferien.

Kan han bare beslutte at jeg ikke kan have det længere?

På forhånd tak for råd 🩷

Mit barn skal have lagt dræn, reduceret mandler og muligvis have fjernet polypper i næste uge. Noget af en tretrinsraket for en lille fyr på 1,5 år. Men jeg HÅBER at det kommer til at hjælpe ham om natten, hvor han særligt har svært ved at få vejret gennem næsen.

Er der nogen der har nogle gode råd eller anbefalinger, eller bare noget der er godt at vide i forbindelse med sådan en omgang? Det er på Køge Sygehus.

Hej, mit barn begynder at blive stor og er meget glad for Halloween, men har aldrig prøvet at rasle. Hvordan rasler man i Danmark? Kan man tage en forælder med? Kan man gå til alle hus med pynt? Andre uskrevne regler man bør kende til?

Til jer med tvillinger: hvordan forholder i jer til det, når jeres børn ikke har lige nemt ved at finde venner og det ovenikøbet bliver meget synligt for den med størst udfordringer, da de deler hverdag og det er de samme børn de ser. Tilføjelse: barnet selv der italesætter dette, og er ked af det

Med søskende i forskellige aldre har det været nemmere her, men her er det så åbenlyst, da venne-puljen er stort set den samme/ens.

Til jer der selv har været barnet der har været langsom med at finde de rigtige match: hvordan støtter man bedst barnet i, at være i det, og at lande trygt i at man nok skal finde "sit hold".

Jeg panikker ikke over det, det gør barnet heller ikke (endnu). Og det er helt i orden at der går i forskellige tempi, der er også forskel på børnene og hvor nemt de tilpasser sig sociale relationer. Men rent emotionelt - hvordan hjælper jeg bedst til selvhjælp her, så barnet beholder sit gode selvværd :)

Skolen og de relevante voksne er opmærksomme på det, så det er mere hvordan I har håndteret det hjemme, for at støtte barnet primært, men også sørge for at tvillingen med flest venner ikke føler den gør noget forket.

Hvordan har i preppet til krise situation, særligt når man har små børn?
Jeg tænker her på mængder og gode råd udover de klassiske med vand og mad til 3 dage.

Jeg synes det er enormt svært at indkøbe til at kunne preppe til alm husbehov uden at gå amok og fylde huset op, og hvad man skal sørge for til sine børn (0 og 3 år)😅

Han har aldrig været sådan mega glad for barnevognen, men det blev bedre da vi skiftede til klapvogn og han kunne sidde og kigge… Men stort set hver dag begynder han før eller siden at skrige og vride sig - vi har prøvet at selen kun er rundt om livet, så han ikke føler sig så fastspændt (sp foreslog dette)… Han har i øvrigt legetøj at dimse med…
Vi ender med at tage ham op i bæresele, for han stopper ikke med at skrige… 🫠

Jeg vil egentlig bare gerne vide om det er normalt og at det går over på et tidspunkt?! 🙈 Lige nu er det enormt stressende at tage ham med ud og han er efterhånden tung i bæreselen…

Fra dag 1 har baby sovet i bedside crib. Så begyndte baby at rulle og kravle og være for stor til bedside, så blev skiftet til tremmeseng. Men mors søvn er en del mere udfordret med amninger, når der skal løftes op og ned i tremmeseng hver 2 time i forhold til bedside. Så for at mor fik lidt mere søvn, sover baby nu i forældresengen. Men på sigt sover vi alle bedre hvis baby kan sove i tremmesengen ved siden af forældre sengen. Vi har ventet på at den hyppige amning ville trappe ned, men det lader sig vente på sig. Kan man træne at lære baby at sove i tremmeseng? Fx putte i voksenseng og løfte over i tremmeseng og så tilbage i forældre seng når baby vågner og så håbe dette interval bliver længere med tiden? Nogle med gode erfaringer eller råd?

Vi har en kombivogn som så mange andre, og har en pige som inden længe er for lang til barnevognsdelen. Hun er dog ikke så gammel endnu. Hvornår skiftede I til klapvognsdelen? Den kan jo ligges ned, men er det overhovedet en smart løsning inden hun selv kan sidde ordentligt?

Jeg er er all in på samsovning og har absolut ikke travlt med at putte barnet eller kommende børn på eget værelse. Jeg elsker det og vil gerne samsove så længe de gider. For det gider de jo ikke for evigt.

Men.

Vi kan ikke blive enige om sovesituation af praktiske hensyn.

Vi har ikke en optimal seng vi alle kan være i.

Jeg synes vi skal købe en ny. Min mand siger baby kan sove i egen seng.

Ærligt.. så vil jeg hellere sove med mit barn end min mand 🙈

Da vi flyttede sammen havde vi to senge.

Min var en 140 cm bred og min mands en 160.

Min mands var størst så den sov vi i. Den seng er så også 70 cm høj plus topmadras. Og det har jeg ærligt hadet fra dag 1. Senere især under graviditeten. Det er jo et luksus problem. Jeg synes bare det enormt træls når man ikke er så høj at sengen er så høj.

Nu synes jeg også at sengen er alt for høj til samsovning! Jeg er utryg ved det trods sengehest på siden.

Situationen pt: vi sover i to forskellige rum.

Jeg sover med vores snart 8 mdr. gammel baby i samme seng på i min gamle seng som tilgengæld noget lavere.

Min mand sover i sin gamle seng.

Indtil videre har det været praktisk fordi så kan min mand sove uforstyrret.

Jeg føler ikke det gå for evigt med denne løsning da praktisk ikke vi ikke har så meget reel plads.

Hvad ville i gøre?

Vi har ikke bil og søger råd til hvordan vi skal komme hjem fra hospitalet efter fødslen. Vi har overvejet at tage med offentlig, at gå hjem, eller taxa. Køreturen tager ca 8-10 minutter.

Har set at det er lovligt at tage taxa uden brug af autostol, men det er selvfølgelig ikke sikkert…

Hvad gjorde I?

Jeg har skrevet herinde før. Min baby på tre måneder gider hverken barnevogn eller bæresele/vikle. Hun bliver ulykkelig og utrøstelig i barnevogn og græder og vrider sig helt vildt i bæreselen. Vi kan nærmest ikke komme ud med hende og det føles utrolig begrænsende. Det hjælper en smule, hvis hun “sidder” op i barnevognen med en pude i ryggen, men det er ikke uden en masse brok, og hun falder ikke i søvn.

Hun har hadet barnevognen i knap to måneder nu og har aldrig brudt sig om bæreselen, men faldt relativt hurtigt i søvn, hvis man bouncede nok, men nu skriger hun og vrider sig, til hun bliver taget op.

Nogen der har prøvet at baby hverken ville barnevogn eller bæresele? Hvad gjorde I?? Kom I ud alligevel? Og hvornår gik den eventuelle fase over??

Jeg søger p.t. nyt job jeg har været til tre samtaler hvor alle har sagt at jeg har gjort det rigtig godt og virkede kompetent, det ene sted sagde det at jeg havde et meget stærkt CV. Jeg vil gerne være åben og ærlig omkring at jeg lige er blevet mor, mit barn er lidt over et år, og jeg har kun et. Nu efter de her tre afslag føler jeg at jeg rammer hovedet lidt mod en mur, jeg ved godt det er svært at vinde over de andre som også søger jobbet (pædagog) og nu søger jeg primært stillinger på 32/30 timer fordi jeg gerne vil have tid med min familie, men time antallet har de altid sagt var fint ellers ville de heller ikke have sendt mig til samtalen. jeg vil rigtig gerne have negative feedback fra dem men de har ikke rigtig noget, fortæller man nogensinde negative feedback i sådan en situation, er det svært at finde job som ny mor med kun et barn, da de jo nok godt ved at man vil have et barn til på et tidspunkt🤔🤔 og så er der også barnet sygefravær🫠 til jer der har sat i ansættelsesudvalget, siger man nogensinde noget negativt til folk selvom det har været en lortesamtale og kan man godt finde på at fravælge folk på baggrund af at de har små børn??

Jeg har haft en ret svær start på amningen med min nyfødte søn, som har haft svært ved at få ordentligt fat om brystet. Heldigvis går det bedre nu, men han får endnu ikke helt nok mælk fra mig, så jeg er nødt til at supplere med mindre portioner modermælkserstatning efter amningerne.

Jeg ønsker virkelig at få amningen til at fungere og håber på at kunne fuldamme på sigt. Derfor vil jeg meget gerne finde en måde at give tilskud på, som påvirker amningen mindst muligt. Indtil nu har jeg givet erstatningen med sprøjte, mens han sutter på min lillefinger, men det er super besværligt.

Jeg overvejer derfor en sutteflaske, men er bekymret for, at han vil begynde at foretrække flasken frem for brystet. Jeg leder efter en flaske, hvor han selv skal arbejde for at få mælken ud, og hvor sutteteknikken og mælkestrømmen minder så meget som muligt om amning. Jeg har allerede prøvet Medela Calma, men den kan han ikke rigtig finde ud af.

Har I erfaring med en sutteflaske, som har fungeret godt som supplement til amning, uden at barnet efterfølgende begyndte at foretrække flasken? 🫶

Jeg har ammet i flere timer ad gangen i går og i dag (samlet måske 15 timer om dagen) og mine brystvorter og bryster brænder. Jeg har næsten kvalme fordi det gør så ondt. Og en baby som går amok (sparke og græde) lige så snart jeg fjerner ham fra brystet.

Hvad skal man gøre? Jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan holde det ud. Jeg giver en MME flaske så jeg kan putte nogle kompresser på mine bryster. Har dårlig samvittighed over det som mor 😭

Hej

Vi har 2 børn; 9F og Som overskrift siger 5,5M.

M går i en lortebørnehave der er præget af for få voksne, kaos og mangel på struktur hvis man spørger os. M blev blefri som 3 årig og det var mega godt i 1 måneds tid.

Han havde så en oplevelse med lys der gik ud på wc i BH og han gik i panik. Siden der var der lang vej til at tisse og være renlig. Vi kæmper faktisk stadig. Nogle dage er bedre end andre og vi er i gang med en børnelæge også. Men det har altid kun været tisseuheld og børnelæge siger ud fra oplysninger at det lyder normalt og at mere struktur vil hjælpe. Altså har vi nu alarmer på 1,5 time også på wc samt inden vi skal sove, ud af døren og spise.

Men som noget nyt har vores søn nu af 2 forskellige dage lavet stort i sit tøj. Det er ikke mig der henter og taler ikke meget med BH pt fordi jeg simpelthen er træt af leder prøver altid at skubbe det hjem til os.

Det er ikke noget han har gjort fra 3-5 år nogensinde medmindre sygdom/dårlig mave.

Han har derudover en relation deroppe til et andet barn som vi synes er meget uhensigtsmæssig. Dette barn blev flyttet på anden stue et par måneder før sommer og det var skønt, vi kunne mærke det med det samme på vores søn. Men nu er de på stue igen fordi de begge er stor gruppe. Og trivsel er gået nedad efter sommer deroppe.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gribe og gøre i. Intet er anderledes derhjemme eller ændret på. 😢 og jeg er så bekymret da han jo skal starte i skole/førskole i april.

Jeg er der hvor jeg overvejer at sygemelde mig og melde ham ud til start i skole men jeg ved slet ikke om det er muligt eller vil hjælpe. Han har gode venner deroppe også.

Gode råd modtages gerne.

Jeg er “ny” i det her forældregame, så jeg håber I kan hjælpe.
Bedsteforældre vil rigtig gerne kunne have baby på 10 måneder (ca.74 cm) med i bilen, uden at vi skal have autostolen ind og ud af vores bil.
Dog vil de heller ikke give alverden for den, og så bliver det jo faktisk en smule problematisk.

Kan I anbefale en autostol?🤞🏻🤞🏻

Puuuuuha. Baby fra juni 26 er blevet vanvittig. Han gider ikke noget mere end 5 minutter ad gangen, han var ellers glad for at ligge og lege på gulvet. Han skriger og skriger ved putning (heldigvis ikke til nat) og sover maks 40 minutter. Der kører sådan en konstant klagesang fra ham, så kan jeg lige distrahere ham i nogle minutter og så er det tilbage igen. Føler mig så magtesløs og har været nødt til at lade ham ligge skrigende flere gange fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og vred, at jeg må ind og slå i sofaen eller bide i en pude.
Hvad gør man lige med sådan en lille sur fyr? Er dét søvnregressionen der er på spil? Jeg hader at være på barsel lige pt🥲

Ved ikke helt hvornår min baby (8 måneder) skal ind på sit eget værelse. Først overvejede jeg det da han var 6 måneder, men synes det var for tidligt.
Mit største spørgsmål er nok, hvad gør i forhold til babyalarm og sådan? Mere bange for at det genere når han bevæger sig fordi så larmer det mere i en babyalarm. Han sover ikke stille og nogle gange banker hovedet ind i sengen fordi han kravler fremad i søvne 😅

Jeg kan selv godt lide at han sover ved siden af mig, men det kan han jo ikke forevigt. Min mand synes dog ikke han skal blive inde på værelset til han er over 1 år f.eks. og bekymret for at det er svært at rykke ind når han er ældre.

Baby sover i egen tremmeseng og sover igennem natten uden behov for mad. Han vækker mig om morgenen ved at stille sig op og pludre til mig. Så hvis jeg først vågner af ham når han græder, så er det jo en stor forskel for at han vågner glad…

Hvad har I andre gjort 🤔
Ps. Vi har aldrig samsovet

Jeg er ny mor og har en datter på 6 måneder sammen med min mand.

BAGGRUNDSVIDEN: Jeg er enebarn og har altid været relativ tæt med mine forældre, men det er en meget konservativ familie. Jeg har først lært her i 30'erne, hvor narcissistiske de egentlig er.

Jeg har altid troet at mine forældre ville være de bedste bedsteforældre. For jeg føler altid de har gjort meget for mig økonomisk og praktisk. Emotionelt har de aldrig været der for mig (det har jeg først lært nu). De er typerne der aldrig er nysgerrig på at lære.. enten undgår de det eller betaler sig fra det. De er også typerne der synes man er for sensitiv og de er ikke interesseret i at forstå, når der er konflikter.

SITUATION: Sagen er nu den, at dynamikken og relationen med mine forældre har totalt ændret sig efter at jeg har fået barn. Før talte jeg med min mor hver dag og nu har jeg absolut ikke lyst til at hyggesnakke eller se dem.

Mine forældre kan på ingen måde forstå livet med småbørn. De kan ikke forstå at ting foregår efter min datters præmis, de forstår ikke hvordan vi ikke har hjemmet og os selv spitze rene og de forstår ikke hvor crazy det er at passe baby 24/7 (især når min datter på 6 mdr kravler lystigt, er begyndt at stå og falder hele tiden med hovedet først).... De har glemt hvordan det er at have børn. De forstår ikke (selvom de oplever det lige for næsen af dem) at det feks. kan være meget svært at få hende til at falde i søvn og man skal være stille. De bliver lige forarget over det hver gang.. feks. kan min mor finder på at åbne døren til værelset hvor jeg har været ved at putte baby i 30 minutter og forstyrre med lys og lyd... De forstår heller ikke at min datter har et vågenvindue på 1,5 time og at samvær skal maks være 2 timer.

Mine forældre har en forventning til at de hele tiden skal komme på besøg (for deres egen skyld og glæde). De kan ikke finde ud af at være behjælpelige praktisk og de ser hele babysituationen som en stor underholdning uden at de skal stå til ansvar. De tilbyder tit at tage min datter, så jeg kan komme i bad, indkøb osv. Men de ved egentlig ikke hvordan de skal håndtere end baby og efter 5-10 minutter så er det ikke lige så sjov for dem længere at underholde min datter... Så det er desværre lidt en tom gestus.

De har ikke lyst til at skifte ble, selvom vi har sagt at hvis de nogensinde skal passe hende, så skal de altså kunne skifte ble og tørrer hende. Det stammer gælder for at lære børneførstehjælp. De har heller ikke situationsfornemmelse for hvornår hun er overtræt og vi ikke kan mere. De overstimulerer hende for sindssygt ved at være helt oppe i hovedet på hende hele tiden (især når hun lige er vågnet fra lur), tager hele tiden billeder af hende, poserer med hende osv.

Jeg har haft flere konflikter med dem og sagt fra. Men de kan simpelthen ikke forstå det. Snakken løber bare i ring og de kan ikke forstå når de har gjort noget forkert. Jeg synes det er enormt svært at forklare for dem hvad der går galt. For egentlig er det jo hele deres væremåde og indstilling der er forskruet, synes jeg. Hvis de ikke reelt selv er nysgerrige og tager aktive tiltag, så er det svært for dem at lære og svært for os at have tillid til at de kan passe hende. Jeg synes pt det er meget hårdt både at være mor og vært. Og det er nu blevet en sur pligt når vi ses, fordi jeg bliver så presset over situationerne.

Jeg er så ked af det! Og især på min datters vegne. Jeg håber inderligt at det er noget det ændrer sig når hun bliver ældre og selv kan sige fra. Men stadigvæk...

• Undskyld det kringlede opslag... Jeg søger råd til hvordan jeg skal håndtere hele relationen og situationen og hører gerne om andres erfaringer.

Nogen der har erfaring med kombivognen Cybex Eos Lux? Vi har en barnevogn med langt liggemål til gåture, men vil gerne have en mindre vogn til bilen ☺️