Nogen der har oplevet, at få angstanfald på atomoxetin?
Jeg har altid overtænkt meget, haft præsentationsangst og blive ufattelig drænet (og alt det andet adhd kan medføre) men jeg har altid formået at kunne holde facaden udadtil.

Jeg har nu været på atomoxetin i 3 uger og i mandags oplevede, at få hvad jeg tror har været et angstanfald imens jeg var i praktik (hjertebanken, følte jeg skulle besvime, blev helt rødplettet på bryst, hals og ansigt, tanker der kørte rundt og fik meget højt BT)
Mit blodtryk faldt efterfølgende, og lå helt fint da jeg kom hjem, samt efterfølgende morgen og aften. Der er ingenting når jeg er hjemme, udover at jeg kan få hjertebanken ved tanken om det.

Jeg har aldrig oplevet det før, og det skræmmer mig fordi jeg ikke ved om det skyldes en stressreaktion eller om det kan have sammenhæng med, at jeg er opstatet atomoxetin.

Det skete igen dagen efter, ikke så så slem grad, men tror mine tanker/angst for det skulle ske igen, fremprovokede det.

Men som sagt, har jeg aldrig oplevet det før, og jeg plejer at være utrolig god til at håndtere stress/belastning udadtil, også selvom jeg har haft meget hårde perioder??

Kære alle

Jeg vil høre, om der er nogen herinde, der har erfaringer med Falkonerklinikken i Aarhus i forhold til udredning for ADHD?

BH

Jeg har altid haft for meget sygefravær. I folkeskolen løj jeg mig syg om morgenen til min mor. I gymnasiet pjækkede jeg. I løbet af mine fem sabbatår er jeg på alle mine jobs blevet kaldt til en form for sygefraværssamtale. Jeg brænder ud, har mørke dage hvor livet føles tungt og hvor mit batteri er fladt

Det har altid været en struggle for mig. Nogen jeg også tit har holdt hemmeligt selv for mine tætteste fordi jeg skammede mig over det. Sådan er vi nok mange her i gruppen der har oplevet det.

Nu er jeg 25 år og i gang med at uddanne mig og jeg tænker på fremtiden som uddannet og i arbejde. Som "rigtig" voksen og forhåbentlig med børn på et tidspunkt. Jeg har indset at jeg aldrig skal arbejde 37 timer men 25-32 timer afhængig af omstændighederne, men jeg frygter stadig at brænde ud og ikke kunne passe mit arbejde.

Hvilke støttemuligheder er der i arbejdslivet? Hvad har I af erfaringer?

Jeg kender til §56. Er det svært at få den?

Jeg ønsker sådan at indrette mit liv på en mere bæredygtig og langsigtet måde. Og passe på mig selv, så jeg selv og dem omkring mig kan holde det ud.

Jeg har taget methylphenidat siden slutningen af august og tager på nuværende tidspunkt enten 72mg eller 90 mg hver morgen.

Jeg oplever ret ofte en generel uro i kroppen og hjertebanken, særligt om aftenen. Det føles nogle gange, som om mit hjerte slår ude af takt eller springer et slag over. Samtidig kan jeg have en mærkelig indre uro i hele kroppen, selv når jeg bare sidder eller ligger stille og forsøger at slappe af. I løbet af dagen er det egentligt ok.

Jeg oplever også stadig kvalme indimellem, selvom jeg efterhånden har været på medicinen i et par måneder. Som om den sidder i halsen, som en stor klump.

Min psykriater har fortalt mig, at det kan være reboundeffekt og jeg har læst en del om det, som kan opstå, når medicinen begynder at aftage i virkning. Men kan det virkelig passe, at det skal forekomme så ofte? Det er en uro og ubehag i kroppen, som jeg oplever lidt for ofte efter min mening.

Er der andre, der oplever noget lignende, særligt om aftenen? Og hvis ja, er det noget, der er forsvundet med tiden, eller har I været nødt til at justere jeres dosis eller skifte medicin?

Jeg er lige startet på medicinopstart efter at have droppet det hurtigt efter min diagnose for ca. 3 år siden. Får 30mg Elvanse, men er også en kæmpe kaffenørd, og har det lidt stramt med at undvære mine daglige espressoer. Hvordan drikker I andre kaffe på medicin, og er bedst helt at holde sig fra det i opstartsfasen?

Jeg plejede at veje 140kg og har haft binge eating disorder.

Efter mange år på atomoxetin 120mg, er jeg lige begyndt på 20mg Elvanse.

Og det er vanvittigt. Mine cravings er kraftigt reducerede, og jeg tænker ikke længere konstant på mad. Jeg bliver mæt af en normal mængde mad.

Er der andre, der har haft en lignende oplevelse med Elvanse?

Endnu en lørdag, hvor jeg får taget min medicin forskudt, fordi jeg glemmer det. Hverdagene går som regel godt, da jeg det har mere rutine. Skal tage morgen og over middag og har alarm+gentagelse på telefonen til begge tidspunkter. Alligevel glipper det. Bruger en pilleæske, men har ikke lyst til at have den fremme, da jeg har nysgerrige pilfinger-børn.

Nogle tricks til at få det gjort rettidigt hver dag?

Hej alle jeg er under medicinsk behandling og skiftede fra Ritalin 60mg dagligt, 40 om morgenen og 20 ved frokosttid.

Det er kun min anden dag på atomoxitin 40mg, men hold da op hvor er jeg træt! Er der nogen der har oplevet det samme og hvordan har I det nu?

Det skal lige nævnes at jeg heller ikke har haft den bedste søvncyklus op til skiftet pga efterårsferie, men tænker at ritalinen har hjulpet på træthedsfornemmelsen. I går var min første dag på atomoxitin og for første gang i LANG tid, havde jeg super svært ved at holde mig vågen i sidste modul af min skoledag, som i øvrigt sluttede 14:00.

I dag føler jeg mig mindst ligeså træt og jeg har sovet igennem i næsten 10 timer😵‍💫

Hej med jer!
Jeg har min første samtale hos psykiater Mia Søndergaard i starten af november, og jeg er ærligt talt ret nervøs, da jeg ikke ved super meget om hende.
Jeg valgte hende på baggrund af beliggenhed, køn og at en tidligere terapeut nævnte hende som en god mulighed. Jeg ved ikke hvordan hun arbejder og hvad jeg skal forvente af forløbet hos hende.
Hvis nogen har erfaring med hende - og helst ikke kun i forbindelse med udredning - vil jeg meget gerne høre, hvad I synes om hende, og hvad I fik ud af forløbet:)

Jeg er pt på 2x30 mg. Følte 2x40 var for høj en dosis de par dage jeg prøvede det.
Jeg er stadig i tvivl om det måske er lidt for højt eller om det bare er tilvænning. Jeg er vant til - inden medicinen generelt at have en grund følelse af at være træt, en grundstemning af at være let til irritabilitet, haft lyst til at være meget social men alligevel ikke rigtigt orket det, haft svært ved at holde mit hjem, brug for at sove meget, dårligt selvværd, uoverskuelighed osv, meget snakkende eller meget stille ø, ekstremt meget tankemylder, meget overanalysering osv.

Nu oplever jeg en meget større glæde (for glad eller bare mega glæde og lettelse over at føle sådan her?), overskud, lyst til at række ud til folk, lyst til at påskønne folk, lidt for snakkende, hurtigere hjerne men mere låg på tankemylder og analyse, større pyt og det kan jeg ikke gøre noget ved knap, mere energisk, hjertebanken, lidt hyper indeni. Jeg bliver nu i tvivl om min dosis er for høj? Om det er sådan man skal føle eller om det er “for meget”? Havde næsten ingen effekt på 2x20

Er der nogen den har prøvet det og vil give deres input?

Hej gruppen.

Jeg er trappet op fra 18mg til 36mg og har rigtig god effekt. Men de sidste 2 dage har jeg efter 8 timer følt mig lidt i en rus fornemmelse. Omkring 1-2 timer hvor de kilder lidt i krop og hoved. Jeg har stadig effekt. Er rolig, selvkontrol osv. men følelsen skræmmer mig lidt. Får nogenlunde samtidig mundtørhed, som jo er en normal bevirkning.

Kan nogen gøre mig lidt klogere måske?
Jeg overtænker ekstremt og min psykiater har lukket. Men savner et svar da jeg bliver lidt nervøs for medicinen.

På forhånd tak for jeres tid.

Jeg er K i 20’erne og fik for et par år siden add. Jeg tager medicin hver dag.
Jeg har gennem mit liv haft flere perioder, hvor jeg har haft det psykisk rigtig svært. Nu oplever jeg det igen.

Jeg føler mig tom, nedtrykt og trist, har ofte lyst til at græde og føler generelt, at alting er ligegyldigt. Jeg har mistet motivationen til selv de simpleste ting og har svært ved at passe min hverdag, selvom jeg godt ved, at det får konsekvenser.

Tidligere kunne jeg altid presse mig selv til at gøre ting ved hjælp af stædighed eller stress, før medicin, men det virker ikke længere. Og medicinen virker, men jeg ved stadig ikke hvorfor jeg har det sådan her.

Jeg føler mig også enormt usikker på mig selv, hvilket jeg altid har gjort, men lige nu har jeg bare mest lyst til at isolere mig.

Før jeg fik min add diagnose, tænkte jeg, at de her perioder måske skyldtes, at jeg havde gået så mange år med ubehandlet add. Men nu er jeg medicineret og har også gået hos forskellige psykologer af flere omgange (det gjorde jeg også før diagnosen og de andre gange jeg har haft det sådan her), hvor jeg har fået redskaber til at håndtere ting som angst, selvværd, tvangstanker, katestrofetanker, tankemylder og meget mere, så jeg forstår ikke, hvorfor det sker igen.

Er der andre med add, der har oplevet lignende tilbagevendende perioder, selvom I er medicinerede og har arbejdet med jer selv for at lære jer selv at kende bedre med diagnosen? Og fandt I nogensinde ud af, hvad årsagen var? For jeg oplevede nemlig en bedring da jeg startede på medicin og fandt den rette dosis for et par år siden, og har haft det strålende siden. Men lige nu føles det bare som om, at jeg har ramt en mur, og der er intet der virker

Hej.

Hvad er jeres erfaringer med atomoxetin?

Jeg tager pt elvanse. 40mg morgen og 20mg ved middagstid. Det hjælper på: min energi, humør, følelsesmæssige tilstand og tildels sanseindtryk, men giver mig på en måde et lidt for stort energi boost når effekten topper. Vi har prøvet at skrue ned for dosis igen, men så mærkede jeg ingen effekt. Jeg oplever også at min opmærksomhed stadig er lige så forstyrret som den altid har været. Glemsom, mister fokus på opgaven og i samtaler, distræt og klodset. Jeg kæmper stadig med eksekutive funktioner dagligt. Det har Elvanse ikke hjulpet på.

Min ADHD er med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, så jeg er ikke særlig hyper. I hvert fald ikke ud af til 😅 jeg piller stadig meget i alt og er sådan mildt motorisk urolig men ikke noget som medicinen nødvendigvis behøver afhjælpe. Jeg kan godt leve med det.

Min psykiater nævnte at atomoxetin kunne være en mulighed her. For at se om det kunne afhjælpe mere på min opmærksomhed og eksekutive funktioner. Hvad er jeres erfaring med det?

Og hvad med atomoxetin samtidig med at man er gravid og ammer? Jeg er ingen af delene men det bliver jeg forhåbentlig inden længe.

Er interesseret i at høre hvordan det er gået andre, efter udredning og medicinering, i forhold til at starte projekter og få dem færdiggjort.

Jeg har en ret slem tendens til at starte renoveringsprojekter, som pludselig bliver uoverskuelige så jeg ikke magter at færdiggøre dem. Ofte udvikler det sig ret hurtigt til at andre projekter bliver nødvendige for projekt a kan afsluttes, og sådan kører det løs.

I takt med at der er renoveringsopgaver i gang i alle rum, vokser skammen over ikke at få dem færdiggjort, og jeg isolerer mig. Har i over et år ikke haft besøg i mit hjem, og en i forvejen lille vennekreds er skrumpet ind fordi jeg trækker mig. Ofte fordi jeg netop føler skam over ikke i stedet at færdiggøre nogle projekter - hvilket jeg logisk set godt ved ikke har noget med hinanden at gøre.

Har forsøgt mig hos et par psykologer over årene, men aldrig fundet en måde at komme lidt ud af min isolations kaos hjem.

Jeg tænker ikke jeg er den eneste der sidder i den "fælde", så hører gerne om hvordan I er kommet ud af den. Om medicinering har hjulpet jer videre?

Og generel tips og triks

Jeg er indkaldt til behandling i Regionspsykiatrien efter at være blevet behandlet i team for mani og depression i 1,5 år. De har lavet udredningen og jeg har adhd og tilbagevendende depression. Jeg har ventet på behandling i team for ADHD siden April.
Jeg har læst at det ved første samtale afgøres om de kan tilbyde en hjælp. Jeg er nervøs for at blive afvist og vil høre om nogen har oplevet at de er blevet afvist eller sendt et andet sted hen efter første møde?
Håber nogen har nogle erfaringer med forløbet.

Jeg er startet op Ritalin Uno for lidt over en måned siden. Har trappet op hver uge. Jeg er i forgårs trappet op til 2x40 mg. Og oplever indre sitren / uro, hjertebanken, og osteklokke lign tilstand (dog med mere energi). Havde ikke den store effekt på 2x20 men 2x30 mærkede jeg god effekt. Jeg får 75 mg. Sertralin om aftenen (gjort i mange år). Tænker i dosis er for høj? Ved godt kun psykiater kan rådgive professionelt om dette, men det er jo weekend. Hører gerne jeres erfaringer

Helt ny (sen)diagnostiseret her.

Energiforvaltning er noget jeg godt kan se jeg virkelig skal til at se ind i - mit døgn slutter kl. 13/14:00 stykker, kan nogengange redde det med en lur. Men herfra er det som min hjerne koger over, jeg blir’ overvældet, har det “angst” agtigt - kan ikke rumme mere.

Noget jeg kan se jeg virkelig har svært ved, og som nok er en del af overstående (og jeg simpelthen ikke ved hvordan man gør) - er reelle pauser.

Har i andre gode apps, mestringsstrategier eller lignende i vil dele?

Jeg arbejder i skiftende vagter, primært dag og nat. Jeg arbejder ca. 40% nat, 3-4 nætter i træk. Jeg har som udgangspunkt behov for at være årvågen og effektiv hele min vagt og sover sjældent undervejs.

Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvordan jeg tager min medicin optimalt. På concerta var jeg ved at finde et leje, hvor det gik op med korte skift og generel overgang til nattevagt. Nu er jeg startet på elvanse og har noget besvær med at finde ud af, hvordan jeg tager det, så jeg fortsat kan få en nogenlunde sammenhængende søvn om dagen, men jeg heller ikke får taget det så tidligt, at jeg må kæmpe med at holde mig vågen halvvejs gennem vagten.

På concerta fik jeg 54+36mg. De dage, hvor jeg både havde dag- og nattevagt, tog jeg de 54 morgen og 54 igen til nat. Til nattevagterne de følgende dage tog jeg 54 kl. 18-19, 36 omkring 00. Når jeg skulle vende døgnet, tog jeg 54mg kl 13, evt. booster medikinet. Det fungerede nogenlunde, og jeg kunne stadig sove 8-10 timer så sammenhængende, som det ellers har kunne lade sig gøre for mig.

Nu er jeg startet på og øget til 60mg elvanse. Jeg synes egentlig, det er et okay præparat, men det føles væsentligt mindre fleksibelt. Jeg kan bedre forestille mig at bruge den i en anden fase af mit liv, hvor jeg ikke har skiftende vagter. Jeg har forsøgt mig med at tage det mellem 17 og 21. 21 er helt sikkert for sent, 17 synes alt for tidligt. Jeg sover nu meget let med hyppige opvågninger. Desuden oplever jeg, at medicinen er utilstrækkelig de sidste timer af min vagt. Jeg kan ligesom ikke trække mig op til dét, jeg skal, jeg oplever lidt “latenstid”, hvilket er ret uhensigtsmæssigt i mit erhverv.

Psykiater/terapeut anbefaler naturligvis at finde et andet arbejde/tage aftenvagter i stedet. Jeg har bare så stor glæde i mit nuværende arbejde. Jeg har altid elsket mine nattevagter og mine kollegaer i det vagtlag. Jeg tror, jeg ville komme til at mistrives svært i aftenvagterne, det vil have for stor negativ indflydelse på mit privatliv. De ansættelser, der tilbyder rene dagvagter, vil formentlig blive for understimulerende.

Så: er her andre, der arbejder i skiftende vagter, og hvad er jeres erfaringer med at tage elvanse eller concerta?