Ofte stillede spørgsmål

Hej,

Jeg har kr. 500.000 som jeg ønsker at investere i noget langsigtet, lav omk. Lav risiko, da jeg ikke skal står og skal bruge pengene.
Er blevet anbefalet nogle globale indeks, men da jeg ikke har den store viden indenfor dette, vil jeg høre hvad I kunne forestille, at jeg gjorde?

Jeg har sideløbende en fin pension og en aldersopsparing der kører, så tænker evt. at maxe ask ud for konen og jeg og så måske noget lidt mere risikovilligt med det resterende.

Tak!

Hej!

Vi er i gang med at finde den bedste finansiering til et boligkøb og kunne godt tænke os at høre, hvordan andre ville gribe det an.

Boligen koster ca. 7 mio. kr., og vi kommer selv med 4,2 mio. kr., så vi ender med ca. 40 % belåning / 2,8 mio. kr. i lån.

Lidt om vores økonomi:

• Husstandsindkomst: ca. 160.000 kr./md. før skat
• Opsparing/investeringer ved siden af boligen: ca. 600.000 kr.
• Relativt lang investeringshorisont
• Målet er på sigt at opnå økonomisk uafhængighed / mulighed for at gå tidligt ned i tid

Vi kigger især på Jyske Frihed vs. F1-lån, eventuelt med afdragsfrihed.

Det vi især er nysgerrige på:

1. Hvad ville I vælge mellem Jyske Frihed og F1 ved så lav en belåningsgrad - og hvorfor?
2. Ville I vælge afdragsfrihed og investere det ekstra cashflow i stedet?
3. Ville I overhovedet lægge 4,2 mio. i boligen, eller ville I vælge højere belåning og beholde mere kapital investeret?
4. Hvordan tænker I boligfinansiering som en del af en større FIRE-/investeringsstrategi?
5. Er der andre låntyper eller konstruktioner, vi bør kigge på?

Vi er helt med på, at højere belåning og investering af forskellen øger risikoen. Det interessante for os er derfor ikke kun “hvad er billigst lige nu?”, men hvordan man bedst balancerer rente, risiko, likviditet, investeringer og fleksibilitet over de næste 10+ år.

Meget gerne konkrete erfaringer fra folk, der selv har stået med lignende overvejelser.

Jeg er ikke super skarp i investering. En slags nybegynder. Jeg har har forsøgt at følge andres anbefalinger ift. hvilke ETF’er der er “gode”.

Jeg modtager meget gerne råd til ændringer mv., tak 😊

Billede 1: mit aktiedepot.
Billede 2: min aktiesparekonto.
Billede 3: mit barn på 2 år’s aktiedepot. Udover alm. børneopsparing gennem banken.

Hejsa!

Har modtaget denne fra en periode hvor vi ikke har ejet huset - tænker det er pga. de nye vurderinger osv.

Men kan simpelthen ikke gennemskue om vi skal have penge retur, skylder penge, eller hvis vi får penge - skal tidligere ejer så have del i dem?

Vores situation lige nu:

Vi er 2 voksne, og 2 børn under 4 år i husstanden. Vi bor i et parcelhus i en nabokommune til Aarhus, som i efteråret sidste år blev vurderet af ejendomsmægler til 3-3,2 millioner. Vi har et fastforrentet realkreditlån på 4%, en restgæld på 1.925.000 kr., restløbetid på 26 år, og mulighed for afdragsfrihed i 10 år som vi ikke har benyttet os af. Ydelsen er på ca 11.000 om måneden. Jeg gætter på vi skal have skiftet tag på huset inden for 5-10 år.

Jeg arbejder med IT til en fin løn. Min kone går hjemme med den yngste. Vores økonomi hænger fint sammen, og vi sparer også en lille smule op hver måned, men ikke det helt store.

Vi overvejer at flytte til et andet område, hvor husene er billigere, og hvor vi vil kunne købe et tilsvarende hus til 1,5-1,7 millioner. Hvis vi antager at vi kan sælge vores nuværende hus for 3 millioner, og omkostninger til køb+salg er 175.000, kan vi altså stå tilbage med en restgæld på 6-800.000 kr., som vi med den samme månedlige ydelse på 11.000 kan betale helt ud på 5-7 år.

Årsagen er at der er en sandsynlighed for, at jeg om 5-10 år enten frivilligt eller ufrivlligt ikke længere arbejder med IT til en relativt høj løn, men i stedet har skiftet branche og er gået væsentligt ned i løn. Dette snakker vi om at forsøge at tage højde for allerede nu med denne manøvre, ved potentielt at eliminere udgiften til realkreditlån, som lige nu er vores suverænt største post.

Mit spørgsmål er om jeg helt har misforstået det? Når jeg læser andre tråde her på r/dkfinance om hvorvidt det er en god ide at betale sit hus helt ud, virker konsensus til at være, at det økonomisk er smartere med afdragsfrihed når man når 60% belåning, og så investere pengene i aktier. Der bliver især argumenteret for at likviditet er det aller vigtigste, hvilket man ikke har med pengene bundet i mursten.

Jeg kan egentlig godt følge det, men jeg tænker bare, at kommer der en økonomisk nedtur, som fx medfører at jeg bliver fyret + huspriserne stagnerer + aktiemarkederne falder, så er man vel alt andet lige bedre stillet uden et realkreditlån der skal vedligeholdes hver måned? Vi ville formentlig kunne klare os en længere periode på dagpenge, hvis vi ingen gæld havde. Hvis vi har et realkreditlån og i stedet har investeret, vil vi enten være nødt til at sælge huset, eller aktier på et ikke optimalt tidspunkt.

Et par ekstra ting:

- hvis vi flytter i et billigere hus, betaler lånet ud, og jeg ender med at beholde mit IT job, så vil vi investere pengene fra realkreditydelsen.

- Området vi kigger på de billigere huse i har nogle andre gode kvaliteter, og da vi sidst var på boligmarkedet overvejede vi at flytte dertil alene pga dem.

- Ideelt set skal min kone ikke arbejde før børnene er store, men hun kan om nødvendigt tage et deltidsjob.

- Vi er generelt rimelig risikoaverse.

Hej med jer,

Min arbejdsgiver indbetaler i øjeblikket 9.308 kr. om måneden til min pensionsordning hos Danica.

Jeg ser løbende opslag herinde om indbetalinger til ratepension og de tilhørende skattefordele, og det har fået mig til at overveje, om jeg overser noget.

Jeg har tidligere drøftet emnet med en kollega fra vores Tax-afdeling, som forklarede, at jeg formentlig allerede udnytter det maksimale fradrag gennem min arbejdsgiveradministrerede pensionsordning.

På den baggrund har jeg hverken oprettet en særskilt rate pension hos eksempelvis Nordnet eller foretaget ændringer i min forskudtopgørelse. Men nu er jeg blevet lidt nysgerrig på, om jeg har forstået reglerne korrekt.

Er der nogen herinde, der har erfaring med samspillet mellem arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, det årlige loft for rate pension og forskudsopgørelsen?

Er der noget, jeg bør være særligt opmærksom på, eller bliver skatte fordelene allerede udnyttet automatisk gennem min arbejdsgiver?

Hej Reddit!

Jeg vil gerne lære så meget som muligt om privatøkonomi, men er i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt griber det an.

Er det bedst at læse bøger, lytte til podcasts, eller noget tredje?

Jeg vil gerne lære om det hele. Fra budget, opsparing og pension til investering, skat og boligøkonomi osv...

Hvordan har I selv lært om privatøkonomi, og metoder vil I anbefale?

Jeg har søgt lidt på nettet og AI, men jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal registrere det.

Jeg blev opsagt i juni og fik løn til og med september. Jeg er så på dagpenge i oktober, november og december. Jeg havde rettet forskudsopgørelsen for dette, hvor jeg ændrede hvor meget jeg havde tjent, hvor meget jeg forventer fra dagpenge osv.

Jeg har bestilt feriepenge (43.000kr før skat for 14 feriedage). Jeg har bestilt feriepenge 17. November til 4. December.

Jeg har aldrig prøvet det her med at blive opsagt og skulle tilføje feriepenge efterfølgende. Det er lidt forvirrende når jeg prøver at finde ud af hvor jeg tilføjer hvad på forskudsopgørelsen.

Så jeg ville høre om nogen herinde kort ville forklare hvor i forskudopgørelsen jeg skal ændre og tilføje de 43.000 kr (før skat) feriepenge jeg kommer til at få for min 14 dages ferie?

Som en anden stalker, har jeg fulgt diverse diskussioner her inde i et stykke. Og efterhånden som man lære lidt mere om emnet, begynder man jo hurtigt at lide af ''Jeg ved bedst''. Og jeg har en tanke, som jeg gerne vil trykteste med resten af cirklen:

Når man kigger på hvilke ETF'er der bliver forslået til at fylde ASK'en op, kan det tælles på en hånd hvilken brede, internationale, ikke-aktiv forvaltede fonde der foreslås. og tit læser jeg folk der skriver 'fyld den op, og glem den de næste 10-20 år', men bliver man ikke nød til at forholde sig til årligt, når de 17% skal betales? som tiden går (og jeres fonde stiger) kan det jo blive ikke helt små beløb.

Lad os sige at værdien af din ASK er steget til 1 mil, det jo alligevel 170k du så skal smide i skat.

Jeg har selv fået skrabet det fulde beløb til at fylde ASK'en op, og jeg går og overvejer hvordan den skal fordeles. Jeg overvejer strategien der hedder at vælge distribuerende fonde, betale 17% af udbyttet og så geninvesterer igennem månedsopsparingen, som jo selvfølgelig bliver beskattet med den klassiske 27/42. Men som jeg ser det, har den 'tilgang' den fordel at jeg ikke skal have ekstra penge op af lommen.

Så hvorfor ikke denne tilgang, er jeg bare helt skæv på den?

Kære Reddit krigere

Jeg er helt ny indenfor aktier. Jeg har et ønske om at starte med at investere 30-50.000 kr og her efter 250-500 kr i måneden. Jeg ønsker at gøre det med mellem risikospredning - og nogle med erfaringer her til, har læst man ikke kan miste meget mere end 8.000 hvis det går helt galt?

Jeg har både en aktiesparekonto og et aktiedepot - jeg ved ikke hvad jeg skal vælge.

Umildbart ønsker jeg at have dem stående i 4-5 år, og måske endda kun trække nogle af pengene ud på det tidspunkt og stadig lade det vækste med 250-500 kr/md.

Hvordan skal jeg starte, hvad kan jeg gøre og hvad kan jeg forvente - og er der nogen der kan forklare det så det giver mening, jeg har først at læse lidt her inde men jeg forstår ikke rigtig hvad der bliver skrevet om.

Jeg er nysgerrig.

Er selv lige blevet gift, men vi har ikke fælles økonomi. Han tjener næsten det dobbelte af mig, men han har også to børn fra tidligere (og de er ikke billige i drift (teenagere), ikke fordi jeg på nogen måde har et problem med det) og så har vi snart to fælles børn.

Vi ejer intet sammen.

Vi overvejer at købe en andelsbolig til omkring 750.000 kr., og tanken er, at vi kunne låne pengene af min fars holding.

Er der nogen her, der har prøvet noget lignende, enten som låner eller som ejer af holdingen? Hvordan gik det, og var der noget, I først opdagede bagefter?

Vi regner med et ordentligt gældsbrev med markedsrente og afdrag, men jeg er nysgerrig på, om der er faldgruber, vi ikke har tænkt på. Skat er det, jeg er mest i tvivl om.

Tak på forhånd

Hej

Min partner og jeg er begge 38 år, og vi er begyndt at tænke mere seriøst over vores økonomi og investeringer fremadrettet.

Vores situation er cirka:

• Vi har tilsammen ca. 60.000 kr. udbetalt om måneden
• Vi har ingen gæld
• Vi ejer et hus til ca. 4 mio. kr.
• Vi ejer 2 biler
• Vi har en datter
• Vi har ét husdyr

Vi søger primært inspiration til, hvordan andre ville gribe det an.

Ville I fokusere på:

• Aktiesparekonto først?
• Almindeligt depot og brede ETF'er/investeringsforeninger?
• Pension?
• Fast månedlig investering?
• Lån i huset til investeringer?
• Noget helt andet?

Vi er ikke ude efter hurtige penge, men vil gerne bygge en solid økonomi/formue op over de næste 10-20+ år.

Hvis I stod i vores situation, hvordan ville I så strukturere økonomien og investeringerne?

Alle erfaringer og input modtages gerne 😊

Hej dkfinance

Jeg sad og kiggede vilkårene igennem for et lån jeg er blevet tilbudt hos Norwegian Bank. Renten er 10%, men et punkt de har gemt under omkostninger ved lånet er, at ved misligeholdelse af lånet opkræves en morarente på 24%.

Er det bare mig eller er det lettere uetisk? Selvfølgelig skal lånet afbetales og det er forståeligt at der kommer en højere rente som straf hvis det misligeholdes.

Men jeg tænker at ift. til dem som ryger i økonomisk uføre (mister job, etc.) og derfor ikke kan overholde afbetalingerne, hvordan kan det blive andet end en negativ gældsspiral når strafrenten på lånet er 24%?

Er det en iskold kalkule om at hente så mange penge hjem i strafrenter, som muligt, eller overser jeg noget?

Morale: Lad være med at tegne lån hos Norwegian.

Hej Folkens

Mig og min kæreste vil gerne købe en hund ( vi kigger på Golden Retrievers )

Vi har googlet, snakket med venner osv ift hvad man skal forvente af økonomi, men synes der er utrolig mange meninger.

Vil du mene det er et okay budget hvis vi sætter det op således:

Hundehvalpe fodder: 360 kr ( den skal kun bruge en halv pose pr mdr ifølge google )

Uforudsigelig dyrelæge regninger: 250kr pr mdr

Hunde forsikring mellem dækning: 180kr pr mdr

Sjov og guf: 100kr pr mdr

Jeg vil gerne høre om i synes det virker urealistisk og hvordan jeres eget hundehvalpe budget ser ud.

Jeg vil helst gerne høre om jer der også har mellem / store racer, golden retrievers, labrador, schæfer osv.

Jeg vil dog kun høre omkring hundehvalpe / ungdoms budget, da der er ret stor forskel på voksen og unge behov.

Hej Finance folk!
Jeg har seriøst brug for hjælp inden mit hoved falder fra hinanden.

Jeg er en ung knejt på 22 år, færdiguddanet, godt arbejde med stabil indkomst som jeg har haft i et stykke tid.
Har altid haft lidt svært ved økonomi, men fik taget mig sammen og stoppede med at bruge pengene og fik sparet en del op og fik ligeså stille en drøm om at købe en bolig / Lejlighed inden jeg bliver 23.

Har snakket med banken og de har sagt Ok til lån til en bolig eller hus, og jeg ligger naturligvis 20% i udbetaling så jeg undgår banklånet.

folk omkring mig siger dog bare det er dumt at købe noget, og jeg burde bare bo til leje da markedet ikke kommer til at stige, og jeg sikkert ender med at sælge med et tab..
- Min plan er at købe noget og så give det en lille renovering hvis det trænger, og bo der i min. 4-5 år

Er det dumt at købe noget i min alder??? burde jeg bare spare "mere" op indtil xxx ????
Jeg er så forvirret. Folk siger der er for meget risiko og udgifter som boligejer - kontra hvis man bor til leje, men der er jo altid risici i alting?
Er jeg helt forkert på den?
Bor PT hjemme ( Så nærmest ingenting i husleje) - og ingen stress med at flytte ud - har som sagt fin stabil indkomst, ingen lån i bil eller andet.

Jeg vil hellere end gerne skrive med nogen som ved noget ang dette emne, da jeg egentligt står lidt alene, da ingen omkring mig har stået i sådan noget her...

Jeg kigger i midtjylland området fyi.

Der er nok kun en opdatering tilbage i år inden den store opdatering for 2027 i december. Indtil videre for i år er status:

Seks opdateringer i 2026. Listen for 2026 kom i december 2025 og er siden opdateret i februar, april, maj, juni, august og september med 4 til 13 nye ETF er af gangen. Den rummer nu 978 UCITS ETF´er (og samlet 5.345 ISIN´s hvor resten primært er klasser af unoterede fonde samt akkumulerende danske aktie investeringsforeninger)

Nye udbydere
State Street er med for første gang med otte SPDR ETFer, bl.a. SPDR MSCI All Country World UCITS ETF med 17,5 mia. EUR i formue.

First Trust med 12, Fidelity med 7, Avantis med 3 og Schroders med 1 ETF ISIN er også på listen for første gang.

Boreas med ETF´er fra Lunate er ny udbyder i Europa og kom på listen første gang i 2025. Boreas Solactive Quantum Computing UCITS ETF har stået på listen siden 2025, og i april kom Boreas Absolute Luxury UCITS ETF til. Allerede i 2025 kom også HANetf, Nordea (ETF) og Rize fra ARK Invest på listen. White label udbyderen HANetf står bag 28 af årets nye ETF ISINer, også under partnernes navne som Sprott, Rex og Defiance.

Nye ETFer og temaer
Flest nye følger brede indeks (37), bl.a. iShares FTSE All-World UCITS ETF til 0,12 procent. 28 er aktive og kvantitative ETFer, og 19 er udbytte ETFer.

Blandt temaerne fører AI og teknologi med 11 og forsvar og luftfart med 8, bl.a. HANetf Future of Defence UCITS ETF med 2,8 mia. EUR. Så følger sektorer (7), indkomst fra optioner (6), elektrificering og grøn energi (5), kernekraft og uran (4), råvarer og landbrug (4), infrastruktur og genopbygning (3), rummet (3) samt robotter, droner og kvante (3). Hertil kommer to nye danske indeksfonde.

Fjernet fra listen i 2026
43 ETF´er, der stod på listen for 2025, står ikke på listen for 2026. 31 af dem er fra Global X og handles stadig (nu med kapitalindkomst for frie midler), bl.a. Global X Uranium UCITS ETF. De øvrige er lukket eller fusioneret.

En gennemgang af de nye ETF´er på listen for 2026 kan hentes her:
https://www.indeksinvest.dk/positivlisten-2026-aarets-nye-etfer-med-aktieindkomst/

EDIT:
Min forlovede og jeg har lavet denne tråd for at få input, inden vi tager ned til en advokat om en måneds tid og får udarbejdet vores ægtepagt i fællesskab.
Formålet er ultimativt at sikre hende, hvis ægteskabet går godt samtidigt med at vi sikrer mig, hvis det går skidt.

P.S. Vi er kede af den hårde tone i tråden og undrer os noget over den. Men er meget glade for de mange gode input. Tusind tak for dem!

Hej smukke og vise finanspanel.

Min forlovede (K29) og jeg (M34) skal giftes til sommer 2027.

Jeg skal være ærlig og sige at jeg giver u/dkfinance mere credit end en random advokat, som skal udarbejde en ægtepagt til os.

SÅ HERE WE GO:

Jeg har altid knoklet og haft øjnene på bolden (pengene), levet ekstremt skrabet, investeret alt hvad jeg kunne og knoklet mig selv halvt ihjel for at tjene penge, som kunne arbejde på aktiemarkedet og boligmarkedet i mange år.

Mit slid har heldigvis betalt sig - Thank god!

Nu har jeg så sat mig på knæ og der skal styr på finanserne, herunder særeje, inden den store dag.

Jeg har brug for jeres indspark, så jeg kan være sikker på ikke at stå med håret i postkassen og miste det jeg har knoklet for.

Samtidigt er min forlovede nyuddannet læge og meget arbejdsom. Jeg føler at hendes hårde arbejde med at uddanne sig også skal belønnes på sigt, så jeg ikke bare sidder på kisten imens hun knokler og tjener til det daglige brød.

Hvordan får vi min formue og hendes stærke fremtidige indkomst til at gå op i en højere og retfærdig enhed, for begge parter?

Dilemmaet:

Jeg er meget etableret med hus med stor friværdi, aktieportefølje, bil betalt kontant osv. I hele træskolængder er jeg god for 7-8 gange så meget som min kære forlovede.

Nu vil jeg gerne sikre mig selv, men også sikre mig at min kommende kone ikke føler sig snydt på sigt.

Hun vil stige i indkomst over tid med sit erhverv som læge, hvorimod jeg vil gå ned i løn. Mit mantra har altid været at knokle i mine unge år, så jeg havde formuen til at arbejde for mig og generere afkast, så jeg kunne slappe mere af.

Derfor synes jeg ikke det er fair at jeg sidder på pengekassen og har særeje på den, alt imens hendes stigende lønindkomst skal polstre fælleskassen i vores sene alder. Jeg er interesseret i en model, hvor min formue gradvist kan blive mere og mere fælles over tid.

Så HVORDAN FAAN' kan en model se ud, hvor jeg bliver sikret, hvis vi skulle gå fra hinanden om 2 år, samtidigt med at min kone føler sig fair og retfærdigt behandlet og ikke skal føle at hun finansierer hele vores liv med sin løn.

Min forlovede kommer også med en pose penge, som hun self. også skal have særeje på.

Samtidigt synes jeg også der er skørt at se ind i, at jeg ejer huset, hvis vi f.eks. skal have nyt køkken.
Hvis min kone tjener 70-90.000,- i måneden og jeg tjener 25.000,- så bliver det noget underligt noget, hvis hun gerne vil have super fedt køkken (And why shouldnt she?... Hun har knoklet og gjort det godt) Men så skal jeg betale den super dyre bordplade, som jeg ikke har interesse i og som aldrig tjener sig selv hjem osv.

På sigt, hvis vi skal flytte, så vil et fremtidigt hus jo nok skulle ejes 80:20 fordi jeg har klart større kapital - Hvordan gør man lige det uden det bliver noget flueknepperi?

- På forhånd mange mange tak!

TILFØJELSE:

Jeg er typen der lever på en sten. De samme gamle bukser, kører i en billig bil, når jeg spiser ude synes jeg en pizza til over 120,- er meget fancy.
Så min intention vil aldrig være at bruge stort af fælleskassen.

Økonomien:

Min økonomi:

• Formue i huset: 3.400.000,- (Værdi på ca. 5.000.000,- med 1.600.000,- gæld i)
• Aktieportefølje: 2.000.000,-
• Pension: 600.000,-
• Kapital i ApS: 200.000,-

Samlet formue: ca. 6.000.000,-

LØN - 55.000,- og faldende

Hendes økonomi:

• Aktieportefølje: 800.000,-

Samlet formue: ca. 800.000,-

LØN - 40.000,- og stigende

Boligøkonomi

Vi bor i mit hus, som jeg har total renoveret selv. Det er købt i 2019 til 2.800.000,- og er nu ca. 5.000.000,- værd.

Vi splitter udgifterne på boligposten i huset og smider ca. 4.500,- hver især (Lånet er afdragsfrit i 30 år, så hun betaler ikke på afdrags posten).
Så ja, det koster os ca. 9.000,- om måneden at bo i huset her.

Biler

Vi har begge fornuftige biler, som er købt kontant.

Jeg har en bekendt som gerne vil fremleje hans lejlighed til min far. Han bor hos FAB, og umiddelbart kan jeg se der skal være specifikke årsager til at man vil fremleje.
I dette tilfælde er vores bekendte rejst til udlandet fordi at han har KOL, og bedre kan få vejret der. Han er ikke så tit hjemme, og vil derfor gerne leje sin lejlighed ud til min far.

Men hvordan kan man sørge for at min far vil kunne overtage lejligheden hvis min bekendte går bort i udlandet fx?
Jeg synes Google giver mig blandede svar. 🥴🥴

Hej folkens,

Vi er en familie på 5 med teenage børn. To biler med samlet lån på ca 350.000kr. Ca. 2.8 mio i friværdi i nuværende bolig. Vi har en samlet månedlig indkomst før skat på 138.000kr. Plus et par 100k i altiesparekonto.

Når jeg forsøger at lægge et budget for køb af bolig med en købspris på ca 7.5 mio. kr. så kan jeg ikke få det til at hænge sammen med vores økonomi. De fleste nyere (under 10 år) parcelhuse i storkøbenhavn med 4 soveværelser koster ikke under 6.5 mio kr. hvordan får folk råd til det og samtidigt have råd til at leve livet inkl holde ferie etc?

Jeg er 22 og kører buy-and-hold i indeksfonde og ASK. Jeg har selv betalt for at lære det.

Så hvad har du betalt for (kursus, bog, rådgiver, andet), hvad kostede det ca., og hvordan ser du tilbage på det? Og er der noget, du har ledt efter og ikke kunnet finde ordentligt forklaret på dansk?

Jeg overvejer selv, om der mangler noget til unge investorer, men jeg sælger ingenting.

På forhånd tak.

Vi har et lån hos Nordea på 4 mio. kr. med en fast rente på 4 %, og vi har lige nu 500.000 kr. stående kontant.
Ville I anbefale at afdrage ekstra på lånet eller investere pengene i stedet?
Hvad ville I gøre i vores situation, og hvad bør man overveje i forhold til skat, risiko og det forventede afkast?
Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer og råd.

Grundet fejl og mangler i budget, og input fra jer, laver jeg en ny opslag.

Vi ville lige hører om der er noget i vores budget der kan forbedres

Vi er en familie på 6

Børnene er hiemmeboende, 3 af dem er mellem 17 og 23, den yngste på 9.